Integreret Energimedicin

"In every culture and in every medical tradition before ours, healing was accomplished by moving energy".

Albert Szent-Györgyi - Nobelpris vinder i medicin.



Antallet tilfælde af uforklarlige sygdomme stiger i verden til det dobbelte eller tredobbelte hvert tiende år. På trods af at der måske ikke er entydige fysiske symptomer på sygdom, er der i dag et stigende antal mennesker, som opsøger deres læge, fordi de ikke føler sig helt raske. De kan mærke, at der er noget galt. Lægen kan tage forskellige prøver, undersøge pulsen og lyden fra vejrtrækningen etc. uden at konstatere nogen direkte tegn på sygdom.
Mange funktionelle lidelser eller autoimmune sygdomme, der inkluderer uspecifikke smerter, kan sagtens være i kroppen, uden at din læge kan gøre ret meget med de midler, han eller hun har til rådighed. 

 

>>Faktum er, at de fleste sygdomme opstår på et subtilt plan, som energetiske ubalancer (ubalancer på det energimæssige plan), før de kommer i udbrud rent fysisk. Det kan være uhensigstmæssige tanker og følelser, der på sigt skaber en ubalance i kroppen og dens vitale organer. Hos lægen kan du i bedste fald få sat et navn på en tilstand, men du vil føle, at du må gå derfra uden at blive oplyst om, hvorfor din specifikke lidelse er opstået og hvad du kan gøre for at blive rask.<< 


Det er her energimedicinen kommer ind i billedet, som et supplement til det som sundheds-systemet kan tilbyde dig. Essensen i Energimedicinen er at rette behandlingen mod energisystemet og ikke mod sygdommen. Der arbejdes udfra den tilgang til ubalancer, lidelser og sygdomme at du er årsagen til din egen forstyrrelse og samtidigt er det dig selv og kun dig selv, der rummer svaret på din egen helbredelse. Din autoritet/ dømmekraft gives ikke over i hænderne på et andet menneske.


Energimedicinen falder helt indenfor, hvad der kan formidles gennem QiGong. QiGong er energimedicin men QiGong er også meget andet end det. Derfor vælger jeg først og fremmest at undervise i QiGong i alle dens aspekter og i tilknytning til det koble energimedicinen på. Med QiGong og energimedicin lærer dig at finde tilbage til den naturlige balance.

I Energimedicin lærer du

> at samarbejde med en 2 millioner år gammel helbreder, som er kodet ind i din DNA.
> ​at bruge Akupressur på power-punkterne (alarmpunkter) langs med meridianerne for at gen-etablere balancen.

> at bruge energitest i relation til kosten og vil få en forståelse af hvordan kost og livsstil påvirker helbredet.

> at bruge åndedræts-øvelser og afspændingsterapi til at fremme dit og andres velvære.

​> at bruge din intuition​ i relation til digselv og i forhold til at hjælpe andre...

​​> at lade energien strømme harmonisk gennem Qi-healing.


Læs om Instruktør uddannelsen

Fremtidens medicin...

Energimedicin og energi-terapi er i dag noget, der for alvor er på vej mod et gennembrud i USA, hvor flere læger tilknyttet sundhedssektoren allerede samarbejder med intuitive helsevejledere, når de er på bar bund i en behandlingssituation. Donna Eden, Caroline Myss og den medicinske seer Anthony William er nogle af pioneerene indenfor dette spændende felt.  Ifølge både Caroline, Donna og Anthony vil intuitive helsevejledere i løbet af 20-30 år komme til at spille en langt større rolle indenfor sundhedssektoren verden over. Dette åbner mange muligheder for også at bruge QiGong og QiGong terapi i kombination med Energimedicin indenfor sundhedssektoren i Danmark. Flere læger i private praksis og indenfor psykiatrien og sygehusvæsenet begynder at få øjnene op for de mange muligheder der ligger i QiGong. En af disse læger er radiodoktoren Carsten Vagn Hansen, der indenfor de senere år har været stor foretaler for Energimedicin, som han kalder for "fremtidens medicin".  


I vores uddannelsesforløb til QiGong instruktør lader vi udvalgte energimedicin-øvelser indgå. I takt med at QiGong træningen åbner og frigører livsenergien i kroppen, kan eleven udvikle sin egen evne til at arbejde dybere med energien i kroppen. Yderligere bringes eleven frem mod en forståelse af årsagerne bag sygdomme og lidelser. 

Energimedicin i praksis...

Når vi selv bruger energimedicin, giver det os en større forståelse af naturens egen medicin og hvordan vi kan samarbejde med den. Vi støtter os til fem-element-loven, organuret samt livsenergiens transformative faser og meridianlæren i TCM (traditionel kinesisk medicin), fordi systemet er baseret på en præcis videnskabelig erfaring i, hvordan livsenergien opfører sig i relationen til ubalancer og forstyrrelser. Samtidigt er et vist kendskab til og indsigt i chakrasystemet nødvendigt. Det hjælper os altsammen til at sætte det vi observerer ind i en struktureret sammenhæng, der giver mening, så vi ved præcist, hvad der skal til for at balancen kan genoprettes.  

 

Først introduceres eleven for indikatorerne i TCM såsom ansigstkuløren, hudens fugtighed/ farve, udstrålingen i øjnene, stemmeføring, kropsbygning, kropsholdning og måden at bevæge sig på samt tungens udseende - altsammen indikatorer på at der er opstået en ubalance. Når eleven mestrer dette fundament af observation, trænes den intuitive færdighed til at fornemme energien og dens informationer. Energi rummer bla. informationer om, hvordan en ubalance er opstået og hvad der skal til for opløse ubalancen på det energetiske plan.  

Men der undervises selvfølgeligt også i anatomi. Uden et kendskab til menneskets anatomi kan vi ikke bruge i praksis, det vi fornemmer og mærker på det mere subtile plan. 

  

Som virksom QiGong-instruktør vil du uundgåeligt støde på personer på dine hold, der har en lidelse og som er endt i systemets helbredelseskarrusel. Hvis du har udviklet en viden om indikatorerne, kropslige og energetiske sammenhænge og kan bruge den intuitive færdighed kan du bedre hjælpe ved at anvise de QiGong øvelser, der skal laves for at bringe krop og sind i balance igen. På den måde står du meget stærkere som instruktør.​